Kundeservice i verdensklasse!
Hvilket talent drømmer du om at få ud over rampen?
Vi svarer normalt indenfor en uge
Brug dit skarpe blik for fantastisk kundeservice, og bliv en del af et firma i verdensklasse!
Hos os får du brugt alle dine talenter, når du hjælper vores kunder med at få den helt rigtige hjælp. Du er tusindmetermester i at skabe gode relationer over telefonen, og leder du samtidig efter et sted at være, hvor kundeservice også betyder forretningsforståelse, tekniske løsninger, udvikling, tal, IT-systemer eller noget helt tredje – så fortæl os, hvordan lige netop DU kan give os det, som vi ikke vidste, vi manglede.
Hos os er kundeservice ikke ’bare’ kundeservice!
Selvfølgelig er hurtig hjælp til akutte henvendelser hverdagens første prioritet. Det kan både være i forbindelse med akutte nedbrud eller serviceopgaver. Ofte er der tale om tekniske problemer, hvor vi hurtigt skal vurdere, hvilken retning der er bedst at vælge. Her skal du bruge din tekniske snilde og interesse! Samtidig sikrer du hele tiden, at kunden føler sig i trygge hænder - mennesker taler med mennesker…
Det er blandt andet vores opgave at:
- Besvare og afhjælpe kundehenvendelser i forbindelse med nedbrud og serviceopgaver
- Udforme servicekontrakter
- Oprette serviceordrer
- Lettere krediterings- og faktureringsopgaver
- Samarbejde på tværs af organisationen
- Udvikle os som afdeling og forbedre vores processer
- Husk at udfordre status quo
Da KIBO Sikring A/S er inde i en rivende udvikling, vil der altid være mulighed for at udvikle sig i stillingen.
Om dig:
Erfaring med kundeservice er vigtigt - ideelt set inden for en teknisk relateret branche. Ellers er din baggrund ikke så afgørende, så længe du er glad for det, du laver. Måske har du gemt en talknuser i maven, eller sidder på et særligt talent for at optimere processer, udvikle nyt internt træningsmateriale til vores afdeling – eller noget helt tredje?
For os det bare det vigtigt, at du gerne vil udfordre os på måden, som vi tænker kundeservice på. Vi står aldrig stille, men stopper ofte op og tænker os om…
Arbejdstid: 37 timer
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Teamleder for Kundeservice Ilse Stouby på telefon 31 62 96 89 eller alternativt vores HR Business Partner, Mads Peter Østergaard på 53 56 45 69.
- Placeringer
- Skanderborg
Om KIBO Sikring A/S
Vi projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, herunder midlertidige løsninger, stand alone-løsninger samt komplekse integrerede sikringssystemer.
Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og yder assistance 24/7-365.
Som 360 graders sikringspartner dækker vi alle vores kunders sikringsbehov.
Kundeservice i verdensklasse!
Hvilket talent drømmer du om at få ud over rampen?
Indlæser ansøgningsskema