Sælger – Servicekontrakter
Vil du være med til at skabe tryghed i en verden i forandring?
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Vil du være med til at skabe tryghed i en verden i forandring?
Verden ændrer sig – og det samme gør trusselsbilledet. Som sælger af vores servicekontrakter er du med til at sikre, at vores kunder er rustet til nutidens udfordringer. Det kræver ikke brancheerfaring – men det kræver forståelse, nysgerrighed og lysten til at gøre en reel forskel. Du bliver bindeleddet mellem vores løsninger og kundernes behov – og du får en hverdag med mening, muligheder og mennesker i fokus.
Om stillingen
I rollen som sælger af servicekontrakter får du ansvaret for at pleje og udvikle din egen kundeportefølje – samtidig med, at du aktivt opsøger nye forretningsmuligheder. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af erhvervs- og industrikunder på Sjælland og bliver en nøglespiller i at udbrede vores servicekoncept allerede fra første kontakt.
Vi leder efter dig, der ikke nøjes med at gennemføre en træning – men som bliver efter at de andre er gået hjem for at øve, tilrette og perfektionere dine evner. Du har ambitioner på egne og kundernes vegne og brænder for at gøre en mærkbar forskel. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi deler viden, skaber løsninger sammen og har fokus på, at vores tilbud og koncepter rammer kundens behov præcist og rettidigt.
Dine ansvarsområder
- Fastholdelse og udvikling af kundeporteføljen
- Markeds- og konkurrentovervågning
- Vidensdeling på tværs af afdelinger og kolleger
- Udvikling af kundemateriale og konceptløsninger
- Sikre implementering og præsentation af servicekonceptet i tilbudsfasen
- Holde dig opdateret på lovgivning og teknologisk udvikling via bl.a. intern læringsplatform
Dine arbejdsopgaver
- Udføre opsøgende salgsarbejde og planlægge egne aktiviteter
- Booke og afholde kundemøder på Sjælland
- Udarbejde tilbud via CRM og sikre tilgængelighed for relevante kolleger
- Bidrage til udvikling og deling af viden, løsninger og materialer
- Deltage i intern og ekstern undervisning (teknologi, materiel, viden, partnere)
- Koordinere salgsindsatser og samarbejde på tværs af organisationen
- Aktiv deltagelse i mødestruktur og samarbejde med ledelse og kolleger
Vi forestiller os, at du…
- Har erfaring med B2B-salg – gerne med fokus på løsningssalg eller serviceaftaler
- Har teknisk forståelse og evne til at sætte dig ind i komplekse løsninger
- Er opsøgende og vedholdende – en “kriger” med salg i blodet
- Trives med at tage ansvar og følge dine kunder hele vejen
- Er typen, der bliver efter træning for at øve og blive endnu bedre
- Er god til at skabe og pleje relationer – både internt og eksternt
- Har interesse i samfundsudviklingen og det sikkerhedsmæssige trusselsbillede
Vi tilbyder
Hos os får du et selvstændigt og udviklende job i en virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab og et højt fagligt miljø. Du får mulighed for løbende kompetenceudvikling – både gennem interne læringsforløb og vores virtuelle læringsplatform – og du vil opleve, at der er gode rammer for at tage ansvar, præge dine egne resultater og opbygge langvarige kunderelationer, der gør en reel forskel.
Er du klar til næste skridt i din salgsrejse?
Send os din ansøgning og CV snarest muligt. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Salgschef for Aftersales Troels Ejsing Bak +45 31 14 52 54. Han kan kontaktes tirsdag til torsdag i tidsrummet kl. 12–15.
Kan du ikke vente med at finde ud af mere om at være medarbejder i KIBO Sikring A/S kan du Møde en medarbejder her.
- Afdeling
- KIBO - Havdrup
- Lokationer
- KIBO - Havdrup
Om KIBO Sikring A/S
Vi projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, herunder midlertidige løsninger, stand alone-løsninger samt komplekse integrerede sikringssystemer.
Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og yder assistance 24/7-365.
Som 360 graders sikringspartner dækker vi alle vores kunders sikringsbehov.