Procurement Manager / Indkøbschef med mod på at bygge nyt
Vi søger en strategisk indkøbschef, der vil stå i spidsen for at udvikle en ny, samlet indkøbsorganisation.
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Er du typen, der både kan forhandle med leverandører og skabe struktur og retning i en organisation i rivende udvikling? Har du lyst til at tage ejerskab for det strategiske indkøb og samtidig stå i spidsen for et team, der allerede håndterer den daglige drift?
Vi er i gang med at samle og styrke vores supply chain team på tværs af koncernen i Danmark. Derfor leder vi nu efter en indkøbschef, der kan etablere og drive det strategiske indkøb og samtidig lede og videreudvikle vores eksisterende team af operationelle indkøbere under en samlet indkøbsfunktion.
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for at etablere og drive en nytænkt indkøbsfunktion i vores danske selskaber under KIBO, der skal sikre stabile leverancer, stærke leverandørrelationer og effektive indkøbsprocesser. Du kommer til at være en del af ledergruppen under vores Chief Supply Chain Officer og du vil skulle samarbejde tæt med group-funktionerne i vores moderselskab, Heras.
Som Procurement Manager bliver du en nøgleperson i den samlede supply chain-organisation, hvor samarbejdet med eksisterende teams inden for lager, logistik og masterdata er afgørende. Målet er at skabe helhed, gennemsigtighed og fælles retning på tværs af funktioner og selskaber i samarbejde med group procurement.
Du vil også selv varetage det strategiske indkøb, herunder forhandling af aftaler og udvikling af leverandørstrategier, samtidig med at du leder og videreudvikler det eksisterende team af operationelle indkøbere.
Dine ansvarsområder:
Strategisk indkøb
- Udvikle og implementere indkøbsstrategier i overenstemmelse med group procurement
- Forhandle rammeaftaler og strategiske kontrakter
- Konsolidere leverandørlandskabet på tværs af selskaber og forretningsområder
- Sikre compliance med indkøbspolitikker og Supplier Code of Conduct
Operationelt indkøb
- Lede og støtte det eksisterende team af operationelle indkøbere
- Sikre effektive processer for daglige indkøb og disponering
- Samarbejde med Masterdata om vareoprettelse og datakvalitet
- Optimere og etablere arbejdsgange og standarder i supply chain, bl.a. opfølgning af leverandørperformance og reklamationer
Ledelse & udvikling
- Lede og udvikle teamet fagligt og organisatorisk
- Skabe en kultur præget af samarbejde, ejerskab og forbedringer
- Sikre kompetenceudvikling og videndeling
Governance & compliance
- Etablere rammer for governance i indkøbsprocesserne
- Sikre efterlevelse af politikker og ESG-standarder
Vi søger dig, der…
- Har erfaring fra en bred indkøbsrolle - gerne med ledelsesansvar
- Har dokumenteret erfaring med kontraktforhandling og leverandørstyring
- Trives i en virksomhed i vækst, hvor tingene går stærkt og hvor du kan få en afgørende rolle i at strukturere og udvikle omkring dig
- Trives i at skulle tage ansvar fra dag ét
- Har solid systemforståelse (Navision/ERP)
- Har en relevant uddannelse (fx cand.merc., HD Supply Chain, logistikøkonom)
- Behersker dansk og engelsk på professionelt niveau
- Har interesse i samfundsudviklingen og det sikkerhedsmæssige trusselsbillede, herunder også en interesse for de sikringsløsninger, der skal indkøbes
Dine personlige styrker
- Du er analytisk og struktureret med stærk procesforståelse
- Du er forhandlingsstærk og god til at skabe relationer
- Du er en synlig og motiverende leder, der kan samle og udvikle et team
- Du er proaktiv, resultatorienteret og trives med at bygge nyt
Vi tilbyder
En udfordrende og delvist nyoprettet rolle i en organisation i opbygning. Vi har for nyligt integreret flere virksomheder, hvor der skal findes fælles struktur. Du vil være afgørende i at få sat retning, skabe struktur og være med til at forme, hvordan vi arbejder med indkøb i en koncern i vækst og forandring. Du bliver en central del af et tværgående samarbejde, hvor du både får ansvar og mulighed for at gøre en forskel, fra strategi til daglig drift.
Arbejdssted og vilkår
- Vores indkøbs- og supply chain-funktion er fordelt på flere lokationer, og en vigtig del af dit ansvar bliver at samle teams, skabe fælles retning og sikre én måde at arbejde på, uanset geografi. Det kræver, at du er synligt og regelmæssigt til stede på tværs af vores sites.
- Du kommer til at arbejde tæt sammen med din leder (Chief Supply Chain Officer), som har base i Stilling, og en del af samarbejdet vil naturligt foregå her. Din faste base kan dog placeres på en af vores hovedlokationer: Kibæk, Stilling, Fredericia eller Hvidovre.
- Rejseaktivitet i forbindelse med leverandørsamarbejde (nationalt og internationalt)
- Fuldtidsstilling, fastansættelse
- Afdeling
- KIBO - Skanderborg
- Lokationer
- KIBO - Kibæk, KIBO - Skanderborg, Heras - SER Hegn - Fredericia, Elsec - Hvidovre
Om KIBO Sikring A/S
Vi projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, herunder midlertidige løsninger, stand alone-løsninger samt komplekse integrerede sikringssystemer.
Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og yder assistance 24/7-365.
Som 360 graders sikringspartner dækker vi alle vores kunders sikringsbehov.