Servicetekniker til automatiske sikringsløsninger
Brænder du for teknik, og motiveres du af at levere høj kvalitet og god service? Så er du måske en af de to serviceteknikere, vi søger til Aarhus- eller Randers-området
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Brænder du for teknik, og motiveres du af at levere høj kvalitet og god service?
Vil du have frihed i din hverdag – kombineret med stærkt kollegialt fællesskab?
Så kan du være vores nye servicetekniker hos KIBO Sikring A/S.
Om jobbet
Som servicetekniker hos os bliver du en del af et kompetent team, der arbejder med service, vedligeholdelse og reparation af automatiske sikringsløsninger som porte, bomanlæg, pullerter og relaterede systemer.
Du kører typisk ud fra din hjemmeadresse, og vores planlæggere hjælper med at tilrettelægge din dag i samarbejde med dig.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
Service, vedligehold og reparation af automatiske porte, bomanlæg og pullerter
Fejlfinding og løsning af både mekaniske og elektriske udfordringer
Kundedialog, hvor du sikrer behovsafdækning og værdiskabende løsninger
Dokumentation af udførte opgaver via PC/tablet
I videoen ovenfor kan du høre servicetekniker Peter Svendsen fortælle om, hvordan det er at arbejde som servicetekniker i KIBO
Om dig
Vi leder efter en kollega med teknisk forståelse og hænderne rigtigt skruet på – din baggrund kan f.eks. være: mekaniker, elektriker, automatiktekniker eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
Er serviceminded og trives med kundekontakt
Arbejder selvstændigt, men også bidrager aktivt til teamet
Har en positiv indstilling og finder løsninger frem for problemer
Er nysgerrig og opsøgende ift. ny læring
Kan kommunikere klart – både mundtligt og skriftligt
Har flair for IT og kan navigere i systemer
Har kørekort kategori B (gerne også til trailer)
Kan fremvise ren straffeattest
Vi tilbyder
Hos KIBO Sikring A/S får du et arbejde med frihed under ansvar – og et stærkt fællesskab, hvor faglighed og samarbejde er i fokus.
Vi tilbyder bl.a.:
Grundig oplæring og mulighed for løbende faglig udvikling
Egen servicebil, kvalitetsværktøj, telefon og computer
En arbejdsplads, hvor samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen
Sundhedsforsikring og attraktive medarbejdergoder
Vagtordning med tillæg
Praktisk info
Arbejdssted: Aarhus eller Randers, med tilknytning til vores kontor i Skanderborg.
Udkørsel: Fra din hjemmeadresse.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
- Afdeling
- KIBO - Skanderborg
Om KIBO Sikring A/S
Vi projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, herunder midlertidige løsninger, stand alone-løsninger samt komplekse integrerede sikringssystemer.
Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og yder assistance 24/7-365.
Som 360 graders sikringspartner dækker vi alle vores kunders sikringsbehov.