Debitorbogholder (2-3 års erfaring)
– bliv en del af et stærkt finance-team
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Vil du arbejde med debitorbogholderi i en virksomhed, hvor der er fokus på struktur, kvalitet og gode samarbejdsrelationer? Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i et engageret finance-team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af funktioner og lokationer.
Som debitorbogholder bliver du en vigtig del af vores hverdag og får ansvar for fakturering, opfølgning på kunder og optimering af stamdata. Stillingen er oplagt for dig, der har et par års erfaring og ønsker at udvikle dig fagligt i et miljø med højt tempo og gode kolleger.
Du bliver en del af et handlekraftigt team bestående af bogholdere, controllere og regnskabschef. Vi arbejder tæt sammen og gør aktivt brug af hinandens kompetencer for at sikre kvalitet i opgaverne. Teamet er fordelt på flere lokationer, hvor den største del sidder i Skanderborg.
Dine primære opgaver
Håndtering af debitorer og opfølgning på betalinger
Fakturering af serviceordrer og projektsager
Vedligeholdelse og optimering af kundestamdata
Kontakt til kunder vedr. PO-numre, fakturagrundlag og afstemninger
Rykning for betaling og opfølgning på udeståender
Samarbejde med interne interessenter (projektledere, sælgere m.fl.) for at sikre korrekt fakturering
Bidrag til månedsafslutning
Ansvar for fakturering af udvalgte nøglekunder
Din profil
2-3 års erfaring fra en lignende rolle – eller nyuddannet kontorelev med speciale i økonomi/regnskab
Interesse for debitorprocesser, datakvalitet og optimering af arbejdsgange
Gerne erfaring med Navision eller andre økonomisystemer
Gode IT-kompetencer – særligt Excel og øvrige MS Office-værktøjer
Struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaver
Gode samarbejds- og kommunikationsevner
Motiveres af at skabe struktur og overblik
Vi tilbyder
En stilling i et professionelt finance-team
Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar
Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og videndeling
En hverdag med varierede opgaver og kontakt til mange kolleger i organisationen
Arbejdssted: Skanderborg
Ansættelsesform: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jonas Fristrup Andreasen på jfa@kibo.dk.
Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Finance
- Lokationer
- Skanderborg
Om KIBO Sikring A/S
KIBO Sikring hedder nu Heras.
Vi projekterer, installerer, servicerer og vedligeholder alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, herunder midlertidige løsninger, stand alone-løsninger samt komplekse integrerede sikringssystemer.
Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og yder assistance 24/7-365.
Som 360 graders sikringspartner dækker vi alle vores kunders sikringsbehov.